Vores lægepraksis er et kompagniskab, hvilket betyder at du som patient er tilmeldt lægehuset og ikke den enkelte læge, dvs. at du har hele praksis som “egen læge”. Du kan naturligvis altid bestille tid hos en bestemt læge, men i akutte tilfælde kan det være nødvendigt at vælge den eller de læger der er tilrådighed på det pågældende tidspunkt.

I lighed med mange andre lægeklinikker, har vi ofte uddannelseslæger, da vi fungerer som efteruddannelsessted for læger som planlægger at blive praktiserende læge eller hospitalslæge. Uddannelseslægen er her i perioder på 6 måneder ad gangen, de arbejder tæt sammen med en ældre kollega fra lægehuset, der står som garant for at det sundhedsfaglige arbejde er korrekt.

Vi deltager desuden i uddannelse af lægestuderende fra Århus Universitet. I forbindelse med uddannelsesforløbet kan konsultationerne blive optaget på film til senere eksamensbrug – men kun ved accept fra patienten.

HUSK venligst at medbringe dit SUNDHEDSKORT (sygesikringsbevis) og have cpr.nr. parat, ved hver kontakt med klinikken.

HUSK at melde afbud hvis du bliver forhindret i at møde til aftalte konsultation, så andre kan få glæde af din tid.

Bruger du en el-kørestol eller ked af trapper, må vi henvise dig til indgangene fra Asylgade, hvor du kan benytte en elevator op, og komme til os via den lange glasgang.

 Telefontider:

Kl. 8.00 – 13.00, sekretæren sidder ved telefonen mhp. tidsbestilling, receptfornyelse, svar på uriner m.m.